En 2. plads ved sæsonens første Elite Cup i Øbro Hallen

Eliteholdet stillede ikke fuldt hold i lørdags d. 13. september i Øbro Hallen. Dog lykkedes det alligevel at slå et svækket Tudsehold fra Odense i den første kamp på den lange dag, med cifrene 2-1. Herefter blev det til sikre sejre over Aquaquick fra Århus og Jernlungerne fra Herlev. Den sidste kamp på dagen spilledes mod Flipper, og her tabte klubben desværre stort mod et meget veloplagt og bedre hold på dagen. Alt i alt er træneren meget tilfreds med 2. pladsen da det efter første runde i grundspillet i Danmarksturneringen, giver os en god seedning i den kommende Elite Cup i Odense.