To kampe på én aften i Haslev

Vi lagde ud mod Haslev, og det blev en en hård & tæt kamp, hvor holdene fulgtes ad helt op på 5 (os ) – 4 (dem). Anden halvleg var klart vores bedste, da der var mere sammenhængende spil og veludførte kontrachancer.

Derefter skulle vi spille mod køges 8 mand. Første halvleg vandt vi 1 – 0. Men så tog fanden ved Køge, og de ramte nogle lange gode angreb, og scorede på flere spilvendinger. Kampen var ligeledes hård, og vi blev alt for påvirket af dette. Vi tabte 1 – 4 mod et hold der virkelig ramte et godt flow i lange perioder.