Sæsonens første cup i Danmarksturneringen

Lørdag startede årets sæson for klubbens førstehold, da første elite cup blev afholdt i Bellahøj Svømmestadion. Da der var 5 tilmeldte hold (Amager, Flipper, AQ, Køge og Tudserne) blev det til en hård alle-mod-alle dag. Amager startede dagen mod danmarksmestrene fra Flipper, og trods en tidlig føring til Amager, endte det med et nederlag på 2-4. Næste modstander var Køge, der som sædvanligt kæmpede godt, men Amager tog stadig en sikker 8-0 sejr med fra kampen.
Derpå var modstanderen Aqua Quick der de seneste sæsoner har været den helt store modstander når det kommer til 3. pladsen ved DM, men på denne dag dominerede Amager kampen og vandt med sikre 6-2. Det betød at placeringerne fra 2-4 skulle afgøres i Amagers sidste kamp mod Tudserne der tidligere havde tabt til AQ i deres indbyrdes kamp. Det blev som altid mod Tudserne en tæt affære med spænding til det sidste og kampen endte 1-1, hvilket sikre Amager en 2. plads ved denne første cup efter Flipper og foran AQ og Tudserne.